GENVEJE TIL MERE VIDEN

MarkedsudviklingTrends

I denne uge har vi ikke skrevet et traditionelt blogindlæg, men i stedet valgt at udvide retailtrends.dk med et minibibliotek – en oversigt over nogle af de kilder, vi jævnligt selv går igennem for at blive klogere på detailhandlen og dens forbrugere. Det har vi gjort, fordi vi gerne vil give dig en genvej i din desk research.

Alle, der beskæftiger sig med detailhandel og forbrugeradfærd på strategisk niveau, ved, hvor mange nye buzzwords og tendenser, der hele dukker op og influerer markedet og virksomhedernes syn på deres forretning. Pludselig snakker vi alle sammen om omnichannel, retail disruption, Big Data, v-commerce, webrooming vs. showrooming, proximity marketing eller co-creation (for bare at nævne et fåtal af de tendenser, vi skal forholde os til). Om og hvordan de nye begreber får betydning for din forretning er selvfølgelig ikke givet på forhånd, men du er nødt til at følge udviklingen for løbende at kunne vurdere det.

Heldigvis er der rigtig meget (ofte gratis) retail-viden at hente online, og flere af nyhedsmedierne er endda specialiserede inden for specifikke kategorier eller emner. I vores oversigt giver vi hver kilde et par ord med på vejen, så du ved, hvad den specifikt har at byde på.

Fra indsigter til strategi

Hvordan bruger vi selv desk research? Først og fremmest bruger vi det til at holde et vågent øje med branchen. Hvordan responderer virksomhederne på den digitale, økonomiske og sociologiske udvikling? Hvordan agerer forbrugerne? Og hvilke innovationer og tiltag præger markedet?

Men vi er også meget opmærksomme på, at de insights, vi finder gennem desk research, ikke er det samme som strategisk tænkning. Strategisk tænkning opstår først, når man sætter bevægelserne i kontekst – fx i forhold til ens virksomhed eller det marked, man opererer på. Og dét kræver målrettede værktøjer og indgående kendskab til ens egen situation.

På bloggen her vil vi netop gerne sætte viden i relation til den kontekst, der hedder den danske detailhandelsbranche. Det gør vi ved at formidle nye strategier, værktøjer, koncepter, analyser og trends fra både nær og fjern, men samtidig kritisk forholde os til, hvad der driver innovationen, og hvilken forskel den kan komme til at gøre på et marked som det danske.

Previous
DERFOR SKAL DIT BRAND HAVE EN OPLEVELSESSIGNATUR
Next
BRANDED CONTENT – FANG, FASTHOLD OG FLYT DAGENS FORBUNDNE FORBRUGERE

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *