Category: Markedsudvikling

VIRTUAL REALITY – SÅDAN UDNYTTER RETAIL DEN HYPERAKTUELLE TEKNOLOGI

DisruptionInnovationKonceptudviklingMarkedsudviklingTeknologisk interventionTrends

Måske har du også lagt mærke til, at tech- og marketingbranchen lige nu er oversvømmet af billeder med folk med store sorte headsets, som kigger lettere dumt rundt og op i luften. Virtual reality har for alvor vundet momentum her i 2016 – som konsekvens af at teknologien bliver mere og mere tilgængelig og ikke længere er forbeholdt et nørdet gaming-miljø.

[Virtual reality er et tredimensionelt, computergenereret univers, som brugeren, fx via et headset, oplever at blive en del af…]

Men hvad kan virtual reality bidrage med i forhold til retail-oplevelsen? Vi har tidligere skrevet om, hvordan modebrandet TOMS har installeret VR-headsets i mere end 100 butikker. Her kan kunderne tage på en rejse til Peru, hvor TOMS – som en del af CSR-programmet “one-for-one” – donerer sko til skolebørn. Toms er blot én blandt flere retailere, som lige nu afprøver VR. Vi kigger her nærmere på et par andre eksempler for at give et indblik i, hvordan teknologien kan bruges i detailhandelsregi.

 Boligbrands tester virtuelle showrooms

Ikea introducerede for år tilbage augmented reality, der som en del af den svenske møbelgigants katalog gjorde det muligt at indsætte møbler virtuelt i ens eget hjem. I foråret tog Ikea skridtet videre til virtual reality. I hvert fald pilottester Ikea lige nu app’en “IKEA VR Experience” til HTC Vive (VR-udstyr, som brugeren selv skal have adgang til), som betyder, at kunden virtuelt kan opleve – dvs. bevæge sig rundt i – sit kommende køkken, før det købes. Testen kører til udgangen af august, og målsætningen er i første omgang at indsamle masser af kundefeedback, som skal bruges i det videre forløb med at udforske mulighederne inden for VR.

”Virtual reality udvikler sig hurtigt og i løbet af fem til ti år vil det være en integreret del af folks liv. Vi tror på, at virtual reality vil spille en stor rolle i vores kunders fremtid. For eksempel vil det én dag kunne blive brugt til at give kunderne mulighed for at prøve forskellige indretningsløsninger, før de køber dem.”

Jesper Brodin, Managing Director, IKEA Sverige

IKEA Virtual Reality experience, retail trends, Mette Skovgaard Frich & Mai Thomsen
(Foto: IKEA)

Ikea er ikke den eneste kæde, som afprøver virtual reality som visualiseringsværktøj for boligprojekter. I Shanghai positionerer boligfirmaet B&Q’s koncept ‘Vivid Homes’ sig på idéen om ”Do-It-With-Me” (DIWM) frem for det mere gængse ”Do-It-Yourself” (DIY). Det kommer til udtryk i en shoppingoplevelse inddelt i seks forskellige trin på tværs af kanaler og planlagt ud fra indsigter i målgruppens beslutnings- og købsproces. Det fjerde trin ”prøv dit nye hjem i reel størrelse” eksekveres fx in-store vha. en multisensorisk “Visualiser”, der kreerer en virtuel udgave af kundens kommende bolig. Iført 3D-briller kan man se, røre ved, bevæge sig rundt i og ændre designet, mens man også bliver eksponeret for dufte og lyde fra det fremtidige hjem.

Luksusbrands inviterer til modeshow på første række

Flere modebrands i luksussegmentet har gennem det seneste år givet ’helt almindelige mennesker’ mulighed for virtuelt at sidde med til ekstravagante modeshows rundt om i verden. Via speciallavede 3D-videoer og VR-headsets har lægmand kunnet få plads på første række og ofte også adgang til eksklusive backstage-kig. Amerikanske Rebecca Minkoff har været en af pionererne, og brandet fik i den forbindelse endda fremstillet specialdesignede Google Cardboards, som man solgte via sin e-butik. Et andet eksempel er det italienske modehus Balenciaga, som dette forår livestreamede sit modeshow i Paris i 360-grader via en speciallavet app, så alle modefans verden over kunne følge med hjemmefra med en smartphone og et VR-headset. På den måde er livestreaming altså med til at facilitere nye engagerende kundeoplevelser og ‘demokratisere’ de eksklusive modeevents.

rebecca minkoff virtual reality, retail trends, forbruger og detailhandelsekspert Mette Skovgaard Frich & Mai Thomsen
(Foto: Rebecca Minkoff)

Andre modebrands har brugt virtual reality til at løfte deres offline-butiksoplevelse. Hos Dior optog man fx de afsluttende forberedelser – som last minute-styling af modellerne – til sit modeshow i VR og gjorde efterfølgende oplevelsen tilgængelig for kunderne i udvalgte butikker via specialdesignede headsets navngivet ”Dior Eyes”. Amerikanske Tommy Hilfiger introducerede på lignende vis en VR-oplevelse i udvalgte af sine butikker sidste efterår. I særligt indrettede områder udstyret med VR-headsets inviterede man kunderne til at se modebrandets seneste modeshow i 3D med oplevelsen af at være der selv.

”Vi er drevet af en vision om at overgå forbrugernes forventninger, inspirere dem og tilbyde detailhandelsoplevelser, de aldrig troede var mulige. Gennem banebrydende virtuel reality-teknologi kan vi invitere kunderne til at opleve Hilfiger Collection-modeshowet fra et sæde på første række. Vi bruger virtual reality til at åbne døren til en unik del af vores verden ved at koble forbrugerne i vores butikker direkte sammen med en af vores største brandbegivenheder hver sæson.”

Daniel Grieder, CEO, Tommy Hilfiger

Tommy Hilfiger flagship virtual reality, retail trends, Mette Skovgaard Frich, Mai Thomsen
(Foto: Tommy Hilfiger)

Verdens første VR-stormagasin er i luften

Vanen tro går også e-handelsmastodonten eBay forrest på området – denne gang i samarbejde med det australske stormagasin Myer. Tidligere i år resulterede samarbejdet i verdens første VR-baserede stormagasin. Det tredimensionelle indkøbsunivers giver kunderne mulighed for at browse rundt mellem forskellige varekategorier og 12.500 produkter i en mind map-agtig brugerflade.

Den digitale butiksoplevelse bliver mere præcist muliggjort gennem en app, som fungerer med VR-briller som Google Cardboard og Samsung’s Gear VR. I forbindelse med lanceringen af det virtuelle stormagasin forærede eBay og Myer 20.000 såkaldte ’shopticals’ væk for at få folk til at afprøve ’fremtidens shoppingoplevelse’.

”Det har været vigtigt for os, at vi ikke bare replicerede e-handelsoplevelsen i et virtuelt miljø. Vi tager de bedste elementer fra traditionel detailhandel og udvider dem for at forbedre browsing, udvalg, personalisering og effektivitet.”

Jooman Park, Managing Director, eBay Australia og New Zealand

Hvordan navigerer man så i det virtuelle stormagasin? Det gør man med øjnene. Via såkaldt ’Sight Search technology’, der udviklet af eBay, fastholder man blot blikket på en vare i nogle sekunder for at ‘zoome’ ind på den eller putte den i den virtuelle indkøbskurv. Inden for hver kategori kan man se top 100-produkter i 3D-udgaver. Og over tid personaliseres brugernes besøg i VR-butikken mere og mere takket være en algoritme, der tilpasser universet til den enkeltes shoppingpræferencer baseret på registreringer af brugerens tidligere adfærd.

 

 

V-COMMERCE – FREMTIDENS RETAIL-MODEL?

Cross channel-strategiDisruptionInnovationKonceptudviklingMarkedsudviklingOmnichannelTrends

Som så mange andre brancher er detailhandlen lige nu optaget af disruption, og herunder hvilke forretningsmodeller der kommer til at definere spillereglerne på fremtidens markedsplads? Et af budene er V-commerce.

V-commerce står for “vertically integrated commerce” og dækker over en forretningsmodel, hvor man som brand selv kontrollerer alle stadier i forsynings- og værdikæden. Ved selv at stå for alt fra design og fremstilling til branding og salg kan man springe en masse fordyrende mellemled over og i sidste ende sælge billigere til kunderne. Vertikal integration er dog langt fra nogen ny måde at tænke retail på og har faktisk eksisteret siden 1800-tallet. Vi kender fx modellen fra fast fashion-industrien, der kan tilbyde billigere produkter til kunderne, fordi de selv står for produktionen. I de senere år har der imidlertid været fornyet interesse omkring fænomenet – ikke mindst fordi e-handel har gjort det meget nemmere at få direkte adgang til slutbrugerne. Vi ser således lige nu, at forretningsmodellen gør comeback i en form for 2.0-version.

V-commerce bygger på løftet om høj værdi for pengene

Lykkes man med v-commerce, står man da også med et stærkt koncept, fordi modellen gør det muligt at performe på vigtige parametre:

  • Værdi for pengene: Fællesnævneren for succeshistorierne blandt onlinebaserede startups med vertikal integration er, at de leverer på kriteriet om værdi for pengene. Når man ikke har alle mulige leverandører at dele fortjenesten med, kan man ganske enkelt bedre levere kvalitet til en fair pris.
  • National produktion: Stigende lønomkostninger i Asien har givet virksomheder et større incitament til at få produktionen tættere på ekspertisen og/eller hjemmemarkedet og dermed også opnå de fordele, der er forbundet med at have innovation og produktion samlet ét sted. I bl.a. USA er national produktion også blevet en måde til at positionere virksomheden, fordi det efter år med finanskrise og høj arbejdsløshed giver god mening for forbrugerne at lægge deres penge steder, hvor det gavner den nationale økonomi.
  • Gennemsigtighed: Generelt ser vi en tendens til, at forbrugerne efterspørger større transparens og gennemsigtighed hos de virksomheder, de handler hos, og også dét er de nye v-commerce-aktører – takket være enklere og mere kontrollerede værdier – gode til at imødekomme. Mange forstår betydningen af at kommunikere deres forretningsprincipper på en håndgribelig måde, så de kommer til fremstå som sympatiske virksomheder.
  • Unikke produkter og servicer: Udover kvalitet og gode priser er V-commerce-aktører kendetegnet ved at tilbyde unikke produkter og servicer, som man ikke kan få andre steder – simpelthen fordi konkurrenterne ikke kan købe dem. Unikke produkter er også her med til at drive kundeloyalitet.

Online først, dernæst fysiske butikker

I de seneste år har vi været vidne til en bølge af nordamerikanske V-commerce-start ups, der bygger på løftet om bedre kvalitet og håndværk til lavere priser, end hvad konkurrenterne tilbyder. Et fællestræk er for mange af virksomhederne, at de starter som online pureplayers for efter nogle års succes at åbne fysiske butikker af både pop up- og permanent karakter.

Det nok mest kendte eksempel er brillebrandet Warby Parker, der i 2010 gik i luften med en tro på, at hvis bare priserne var overkommelige, produkterne attraktive og købsprocessen gnidningsfri, så kunne det sagtens lade sig gøre at sælge briller online. Ved at gå uden om den traditionelle licensmodel i brillebranchen differentierede man sig på at sælge designbriller af høj kvalitet til mange hundrede dollar under konkurrenternes priser, og dét var noget, der hurtigt gjorde brandet populært blandt forbrugerne.

I 2013 valgte Warby Parker at supplere med egne fysiske butikker. Men fordi man var født som digitalt drevet start-up, var tilgangen til offline-retail også anderledes end hos konkurrenterne. Intet mindre end et imponerende flagskib i SoHo, New York – lige over for Apple og ved siden af Ralph Lauren – kunne gøre det. Og i stedet for at indrette flagskibet som en traditionel brillebutik tog man udgangspunkt i brandnavnets litterære referencer (Warby Parker er en sammensætning af to Jack Kerouac-karakterer) og fyldte det med bogreoler, masser af bøger og gamle stiger, så det ligner et klassisk bibliotek. Til at begynde med var planen kun at drive et par permanente butikker suppleret med pop up-events, men de fysiske forretninger blev hurtigt en så stor succes, at man nu i stor stil udruller dem over hele USA.

Warby Parker, V-commerce, Retail trends, Mette Skovgaard Frich

Hos canadiske Frank & Oak, der sælger herremode, er man også gået fra digitalt pureplay til at være multichannel-spiller. Her har udgangspunktet for forretningen været et gratis medlemskab, “The Hunt Club”, hvor medlemmerne én gang om måneden modtager et digitalt nyhedsbrev personaliseret på baggrund af de mode- og stilpræferencer, de har tilkendegivet på Frank & Oaks website. Nyhedsbrevet er udformet som en liste med produktanbefalinger. Kunden kan vælge op til fem ting på listen, som sendes hjem til ham uden fragtomkostninger. Det tøj, han vælger at beholde, betaler han for, og det, der ikke duer, sender han blot tilbage.

Alt tøjet er designet af Frank & Oak selv, og de har et meget tæt forhold til deres produktionsvirksomhed. Dét betyder, at man kan tilbyde kvalitetsbeklædning og unikt design til meget fair priser. Der kommer en ny kollektion i begyndelsen af hver måned, og hver kollektion føres kun i gennemsnit to måneder, hvilket tilskynder kunderne til konstant engagement og årvågenhed for at få fat i de bedste produkter.

I 2013 trådte man ind på den fysiske retail-scene – først med pop up-butikker og senere med en permanent beliggenhed i Montreal. I dag driver man seks fysiske butikker. Målet med dem er imidlertid ikke, at de skal generere hovedparten af salget, men at de skal udtrykke brandets dna på en endnu mere sofistikeret og gennemgribende måde, end hvad der kan lade sig gøre gennem de digitale kanaler. Derfor arbejder man med en community hub-strategi, og flagskibene er hybrider mellem en boutique, café og barbarsalon.

Frank & Oak, V-commerce, Retail trends, Mette Skovgaard Frich

OMNICHANNEL – DINE KUNDER ER LIGEGLADE MED KANALER, DERFOR SKAL DU OGSÅ VÆRE DET

Cross channel-strategiForbrugeradfærdHybridformatInnovationKonceptudviklingMarkedsudviklingOmnichannelTrends

Fra multichannel til cross channel til omnichannel – eller faktisk helst no channel, da man i dag skal være channel agnostic. Det er sådan cirka, hvordan begrebsapparatet på få år har udviklet sig inden for retail-strategi. Men hvad handler de nye begreber egentlig om, og hvorfor skal de være et ideal for din forretningsmodel?

Hvornår har du sidst shoppet en kanal?

Essensen i at være kanal-agnostisk er, at du som retailer tager udgangspunkt i dine kunder frem for dine kanaler. Forbrugerne er nemlig allerede kanal-indifferente i den forstand, at de shopper et brand og ikke en kanal.

“The shoppers just shop with you however they want. They are shopping with a brand, they are not shopping with a channel.
 Get over it!”

John Edgar, CFO, Harrods (WRC 2015)

Der er mange fortolkninger af cross channel og omnichannel og begreberne (mis)bruges i flæng. Vi definerer vejen til at blive ‘channel agnostic’ og ‘customer centric’ som arbejdet med cross channel-strategi. Mere præcist dækker cross channel således over at drive et strategisk såvel som operationelt samspil mellem sine kanaler, så der på tværs af disse skabes fleksibilitet og synergi. Det kræver, at du ser alle kontaktpunkter til kunden som en helhed frem for separate enheder.

Det ultimative mål med cross channel er at facilitere den omnichannel-oplevelse, som dagens hyperforbundne forbrugere efterspørger og efterhånden forventer. Forbrugerne går allerede på tværs af kanaler, og de er ’always on’. Omnishopperen er ankommet. Cross channel og ominchannel er derfor et spørgsmål, om du går forbrugerne i møde eller imod. I vores forbrugerstudier har vi gang på gang set, hvordan også danske forbrugere ikke kan forstå og er utilfredse med den manglende fleksibilitet og sammenhæng i detailhandlens tilbud og servicer.

Omnichannel er dermed resultatet af den fulde implementering af strategien på alle niveauer i forretningen – kunderne præsenteres for brandet – og ikke en kanal inden for brandet – fordi dimensionerne mellem alle kontaktpunkter overskrider hinanden og flyder sammen i én gnidningsfri matrix.

Omnichannel er også omstillingsparathed

For at kunne skabe en sammenhængende og synergiskabende oplevelse på tværs af alle kontaktpunkter kræves et samlet blik på kunder, produkter, lagre, servicer og i det hele taget din organisationsstruktur og -kultur. Arbejdet bliver heller ikke lettere af, at omnichannel-oplevelsen ikke er en konstant størrelse. Den vil hele tiden være til forhandling og under forandring, i takt med at forbrugerne, teknologien og alle andre relevante forhold udvikler sig. Derfor handler cross channel-strategi også rigtig meget om at geare organisationen til omstillingsparathed.

“We must continue to invest in our business to focus on where the customer is headed – to prepare for what’s next. I want to own the customer, but it is a moving target. We all have to be conscious of that.”

Terry J. Lundgren, CEO, Macy’s (Global Retail Conference 2015)

“Consumers still aren’t getting the seamless experience, they want. Vi have to make an in-dept transformation in our own organizations, in our own jobs.”

Luis Reis, Chief Corporate Center Officer, Sonae (WRC 2015)

Du er sikkert træt af at høre om nødvendigheden af at nedbryde siloer, men realiteten er, at langt fra alle retailere formår at følge med. Det internationale konsulenthus JDA har spurgt 410 detailhandelsledere (CEOs) fra hele verden om deres omnichannel-modenhed, og en tredjedel angiver, at de stadig opererer i siloer, hvilket resulterer i usammenhængende købsprocesser og brandoplevelser.

En af dem, der er lykkes med at nedbryde organisatoriske siloer, er Macy’s Inc. Den amerikanske detailhandelskoncern med stormagasinerne Macy’s og Bloomingdales repræsenterer et bud på fremtidens retailer, fordi man netop arbejder med et holistisk blik på kundeoplevelsen på tværs af kontaktpunkter, og fordi man har investeret massivt i cross channel, teknologi og innovation – og fortsat gør det.

Omnichannel øger din share of wallet

Formår du at følge med forbrugerne og levere en omnichannel-oplevelse, belønner dine kunder dig. Ved at at konvertere dine single channel-kunder til cross channel-kunder vil du nemlig med stor sandsynlighed øge din ’share of wallet’. Det vidner ikke mindst de resultater, som nogle af de retailere, som arbejder målrettet med cross channel, er begyndt at løfte sløret for:

  • Hos J. C. Penney spenderer kunder, som benytter sig af to af det amerikanske stormagasinets kanaler to til tre gange mere end de kunder, der alene anvender én kanal, mens kunder, som interagerer med samtlige af kædens kontaktpunkter, lægger fire gange så meget.
  • Hos Waitrose er kunder, som handler i mindst to kanaler, tre gange så meget værd som de kunder, der kun benytter én af den britiske dagligvarekædes kanaler.
  • Hos Galeries Lafayette bruger det franske stormagasins cross channel-kunder tre gange mere end single channel-kunder.
  • Hos Fnac betyder konverteringen af en single channel-kunde til en omnichannel-kunde, at den franske underholdnings- og elektronikkæde share of wallet stiger 28 procent.
  • Hos Macy’s er kunder, som både researcher og handler på tværs af kanaler, otte gange mere værd end dem, der blot interagerer med det amerikanske stormagasin i ét kontaktpunkt.

Eksemplerne ovenfor illustrerer alle det målbare økonomiske incitement til at satse på kanalkonvergens. De slår én gang for alle fast, at online- og offline-kanaler ikke er konkurrerende, men komplimenterende.

Den fysiske butik som omnichannel-hub

I undersøgelsen fra JDA bad man også detailhandelslederne om at vægte deres fremtidige investeringer, og det afslørede ikke mindst, at den fysiske butik stadig prioriteres. Der venter en masse investeringer i butikker – der satses på omnichannel-kapaciteter, i in-store-oplevelsen og selv i ekspansionen gennem nye butikker.

Vores argument er da også, at den fysiske butik er og på alle måder skal være hjørnestenen i dit cross channel-setup og arbejdet mod at skabe omnichannel-oplevelser. Vi vil faktisk gå så langt som til at kalde fysiske butikker for omnichannel hubs – for uden det fysiske format kan du ikke tilbyde omnishopperen den fulde fleksibilitet og gnidningsfrihed.

“Stores are the new black. We want her to come into to store. We want the customer to engage with us in-store. That experience drives loyalty, sales and obviously the basket size.”

Terry J. Lundgren, CEO, Macy’s (Global Retail Conference 2015)

”Omnichannel gives the store a new lease of life. It is not just about being an immediately point of purchase anymore, it is also a service point, a point for returns, a point for information, a point for browsing, a point for inspiration, in many places it is a community center and it is also a fulfillment hub. Stores provide the platform from where almost all of our activities are directed.”

Simon Belsham, MD, Tesco (Internet Retailing Conference, 2014)

Selvom den fysiske butik i høj grad består, er det langt fra business as usual. Butikkens værdi rækker langt udover, hvad der sker inden for dens fysiske vægge. Dens evner til at drive trafik til og salg i andre kanaler og ikke mindst loyalitet på tværs er både nu og i fremtiden altafgørende.

At den fysiske butik er hjørnestenen i omnichannel betyder derfor heller ikke, at du bare skal åbne en masse forretninger – måske skal du faktisk have færre kvadratmetre, end du har nu. Cross channel-strategi indebærer også et fokusskifte fra kvantiteten til kvaliteten af butikker.

En af dem, der har forstået, at den fysiske butik spiller en vigtig, men ny rolle i omnichannel-landskabet er britiske Argos. Den 40 år gamle retailer har taget postordremodellen ind i en digital nutid og fremtid med online/offline-format. Uden at være en indlysende leder inden for innovation har det katalogdrevne brand – på trods af en umiddelbart forældet forretningsmodel – modbevist alle fordomme med et nyt digitalt hybridkoncept, der repositionerer kæden som firstmover.

Du kan læse mere om, hvordan du operationaliserer cross channel-strategi og omnichannel-oplevelser, og hvordan du sikrer kvaliteten af fysiske butikker i vores bog “Retail-Renæssance 2.0 – sådan genopfinder du den fysiske butik med oplevelser og omnichannel” (Retail Institute Scandinavia).

BRANDED CONTENT – FANG, FASTHOLD OG FLYT DAGENS FORBUNDNE FORBRUGERE

EmpowermentForbrugeradfærdKommunikationsstrategiMarkedsudviklingTrends

Branded content, content marketing, branded entertainment, inbound marketing, native ads, advertorials, advergames, advertiser funded programming… buzzwords er der nok af. Content – altså indhold – er på alles læber inden for salg og marketing og sniger sig ind i stort set alle brancher. Relevant, engagerende og værdiskabende indhold er nemlig langt hen ad vejen det, der skal til for at nå igennem til dagens reklameskeptiske og stærkt selektive (medie)forbrugere.

Har du talt til eller med din målgruppe i dag?

Branded content udformer sig som mange formater, fx magasiner, bøger, kortfilm, musik, kunst, computerspil, tv-programmer, webisodes, blogs, whitepapers, apps, online communities og meget mere. I de fleste tilfælde opererer man inden for feltet owned eller earned media – frem for paid media – med et mål om at skabe interaktion og engagement, der i sidste ende skal føre til ændret eller øget brandpræference og forbrugeradfærd. Kategorien er en del af den nye oppositionelle æra inden for salg og marketing, hvor man bevæger sig fra en push til en pull-strategi. Essensen er, at outputtet sker med modtagerne frem for til dem, så de motiveres til at opsøge og bruge indholdet uanset dets kommercielle karakter. Er det underholdende, vedkommende og/eller nyttigt nok, engagerer forbrugerne sig nemlig gerne.

Leverer man som brand den gode, relevante og værdifulde indholdsoplevelse, skal modtagerne altså nok tage den til sig, og som konsekvens af den deltagerkultur, der gør sig gældende på de digitale platforme i dag, går mange også aktivt i dialog omkring indholdet.

Kendetegnende for det indhold, der fungerer bedst som branded content, er dog, at det kommercielle budskab typisk spiller en mindre fremtrædende rolle, end vi kender det fra traditionel reklame. Man kan tale om, at det kommercielle budskab er tilstede i form af en usynlig synlighed. Denne subtile form for kommunikation tilvejebringes typisk ved, at udtrykket, tonen eller handlingen i indholdet matcher afsenderens ønskede brandidentitet og værdiproposition. Dermed går strategien også hånd i hånd med forestillingen om, at et brand skal have en oplevelsessignatur, som vi for nylig plæderede for her på bloggen. Har man defineret sin oplevelsessignatur, har man nemlig et rigtig godt udgangspunkt for at udvikle content, der på en raffineret og underspillet måde kommunikerer til modtagerne, hvad man står for.

Content overload kalder på kvalitet frem for kvantitet

Fordi content er på alles læber, er produktionen af det nærmest eksploderet. Resultatet er, at vi nu nærmest befinder os i et content overload – forbrugerne drukner med andre ord i indhold. Den konstante strøm af branded og non-branded content betyder uden tvivl, at det er blevet (endnu) sværere som annoncør at trænge igennem ‘støjen’, opnå modtagerenes opmærksomhed og undgå at blive scrollet forbi, fordi der nu engang er og bliver en grænse for, hvor meget indhold modtagerne kan optage. Utvivlsomt er der derfor rigtig meget indhold derude, som ikke bliver hverken set eller brugt (også selvom målgruppen i princippet bliver eksponeret for det).

Tilstanden af content overload kalder på et større fokus på kvalitet frem for kvantitet. Det handler altså ikke om at producere mest muligt indhold, men det allerbedste. Og her er vores budskab, at et strategisk afsæt altid er et must. Hverken content, context eller channel er ‘kongen’ – det er i stedet det intelligente samspil, der altid tager udgangspunkt i en consumer centric-tilgangIndhold kan være nok så velproduceret og kreativt, men tager det ikke højde for modtagerens aktuelle situation, og hvad der i denne sammenhæng kan skabe værdi, er det ikke meget værd.

I det følgende ser vi nærmere på tre nyere branded content-cases fra retailere, som, vi synes, løser udfordringerne på en interessant måde. De tre cases afspejler i øvrigt hver især tre overordnede kommunikative mastertrends – henholdsvis empowermentpersonalisering og co-creation.

 1) SuperBrugsen + empowerment

Dagligvarekæden SuperBrugsen er netop gået i luften med et nyt digitalt madunivers ”Mig og min mad” (med et selvstændigt website og en YouTube-kanal) med opskrifter og videoer fra nogle af Danmarks mest populære mad- og livsstilsbloggere. På siden er det nemt og enkelt at navigere ud fra kategorier som ”Jeg skal lave nem mad + og jeg har travlt” eller ”Jeg skal lave mad til gæster + og har god tid”. Ved hver ret har man mulighed for at angive, hvor mange personer, man vil lave den til, og derpå få genereret en indkøbsliste, der tilmed kan sendes på sms. Der er imdlertid ingen direkte call to actions – dvs. opfordringer til at handle i SuperBrugsen. Kæden fremstår alene som afsender i baggrunden med statementet: ”SuperBrugsen, der er forskel”.

Branded Content, "Mig og min mad", SuperBrugsen, empowerment

Målgruppen for ”Mig og min mad” er den travle familie, der savner inspiration og gode råd til at gøre både hverdags- og festmad lettere, sjovere og mere spændende. SuperBrugsen har altså spottet nogle af dagligvareforbrugerens behov og barrierer – det er for tidskrævende, det er for svært, og vi mangler inspiration – for at lave (og købe) kvalitetsmad. Kvalitetsmad er netop dét, kæden gerne vil positionere sig på, samtidig med at maduniverset er i fuld overensstemmelse med det overordnede madmanifest ”Sammen om bedre mad”, som koncernen bag, Coop, lige nu profilerer sig på – og som i øvrigt udmønter sig i flere andre branded content-initiativer, fx kundemagasinet ”Vin & Co” og AFP-programmet ”Go’ Appetit”.

”Mig og min mad” skriver sig ind i mastertrenden empowerment, der kort fortalt betyder ”bemyndigelse” – at man sættes i stand til at gøre, beslutte eller udrette noget. En vigtig ingrediens i arbejdet med at empower kunderne er netop redskaber, viden og inspiration, der gør det lettere at realisere forestillingen om ”det gode liv”, og det er netop det, maduniverset spiller på ved at empower brugerne i madlavningssituationen. Maduniverset er også udtryk for co-branding og endorsement. Ved at bruge bloggerne – almindelige mennesker i deres egne køkkener – som fortællere får man skabt et både moderne og autentisk kommunikationsunivers, ligesom man trækker på bloggernes sites, følgere og referencetrafik – og selvfølgelig omvendt.

2) Bolia.com + personalisering

Den danske bolig- og interiørkæde Bolia.com lancerede sidste år kampagnen “Good things come to those who wait“. Når man bestiller en skræddersyet sofa, kan man selvsagt ikke få den leveret med samme, men er nødt til at vente på, at den bliver produceret. Den ventetid ville Bolia.com gerne udnytte til at skabe en positiv og personlig oplevelse med brandet. Den målsætning ledte til en platform for produktionen af personaliseret videoindhold leveret direkte til den enkelte kunde.

Mere konkret brugte man på kreativ vis kundedata (såsom købssted, vare, kundenavn, leveringsdato) i samspil med kollektions- og imageklip fra Bolias univers til at skabe en lille personlig film til den enkelte kunde. Efter afgivet ordre modtog kunden en e-mail med et direkte link til et personligt mikrosite med videoen – alt sammen noget som it-platformen genererede automatisk. Afslutningsvist lagde videoen op til, at man kunne dele den med sit netværk via sociale medier. Videoen tjente også et praktisk formål, da kunden hermed fik at vide præcist, hvornår det bestilte møbel ville blive leveret.

”Good things come to those who wait” er et eksempel på mastertendensen personalisering, og hvordan digitale data og teknologi har skabt nye måder til i større og mindre grad at personliggøre kommunikation, tilbud og servicer. “The Burberry Booth” i det britiske luksushus’ flagskib, som vi har skrevet om i et tidligere blogindlæg, er et andet eksempel på dette. Men hvorfor er det relevant at arbejde med personalisering? Som forbrugere er vi vant til og bevidste om massekommunikation, og derfor er det en positiv overraskelse at blive tiltalt som individ. Bolia.com understøtter med den personaliserede henvendelse den gode købs- og butiksoplevelse hos brandet og beriger derved kundeforholdet.

Branded Content, Bolia.com, personalisering, retailtrends.dk

3) Foot Locker + co-creation

Den amerikanske sports- og skokæde Foot Locker har af to omgange skabt en kampagne i samarbejde med den amerikanske basketballstjerne James Harden, hvor fans og kunder har fungeret som co-creators – dvs. medskabere af indhold på tværs af medieplatforme. Den første kampagne inviterede alle fans til via de sociale medier at spille “Horse” (en skud-konkurrence i Baskeball, som ofte spilles i indkørsler og skolegårde) mod Harden. Deltagelsen krævede, at de uploadede en kort video med deres bedste skud på Twitter, Vine eller Instagram med hashtagget #horsewithharden. I oktober 2014 tog Harden så udfordringen op. Han skulle med andre ord matche de bedste skud fra de brugergenererede videoer. Hvert skud blev filmet og straks tweeted på Twitter, så brugerne kunne følge med i spillet og stillingen: “Harden vs. Internet”. James vandt.

Foot Lockers mål var flere følgere på de sociale medier. Kampagnen nåede ud til 61 mio. mennesker, gav ti gange mere trafik til Foot Lockers hjemmeside end normalt, og antallet af abonnenter på Foot Lockers YouTube-kanal steg 350 procent.

Sidste efterår var det tid til at følge op på succesen med en ny kampagne. Igen var James Harden hovedpersonen, som kunderne kunne udfordre – denne gang via tweets med hashtagget #PlayMyTweet med krav til, hvad han skulle gøre, hvis han missede et skud (fx synge en fødselsdagssang for din mor). De bedste udfordringer blev skrevet på en bold, som Harden i endnu en livestreamet event skulle præstere at kaste i basketkurven. Der blev langt fra scoret hver gang, og NBA-stjernen måtte bl.a. tage en selfie med en kamel og køre på en trehjulet cykel iført en rød klovnenæse og med en is i hånden.

I begge Foot Lockers kampagner bliver indholdet skabt og delt af brugerne – enten direkte eller indirekte. Når co-creation lykkes skaber det aktivering og involvering og får deltagerne til at tage ejerskab. Samtidig bliver indholdet mere autentisk for andre modtagere, da det jo er lavet af “rigtige” mennesker ligesom dem selv.

Branded content, co-creation, Footlocker playmytweet, retail trends

 

GENVEJE TIL MERE VIDEN

MarkedsudviklingTrends

I denne uge har vi ikke skrevet et traditionelt blogindlæg, men i stedet valgt at udvide retailtrends.dk med et minibibliotek – en oversigt over nogle af de kilder, vi jævnligt selv går igennem for at blive klogere på detailhandlen og dens forbrugere. Det har vi gjort, fordi vi gerne vil give dig en genvej i din desk research.

Alle, der beskæftiger sig med detailhandel og forbrugeradfærd på strategisk niveau, ved, hvor mange nye buzzwords og tendenser, der hele dukker op og influerer markedet og virksomhedernes syn på deres forretning. Pludselig snakker vi alle sammen om omnichannel, retail disruption, Big Data, v-commerce, webrooming vs. showrooming, proximity marketing eller co-creation (for bare at nævne et fåtal af de tendenser, vi skal forholde os til). Om og hvordan de nye begreber får betydning for din forretning er selvfølgelig ikke givet på forhånd, men du er nødt til at følge udviklingen for løbende at kunne vurdere det.

Heldigvis er der rigtig meget (ofte gratis) retail-viden at hente online, og flere af nyhedsmedierne er endda specialiserede inden for specifikke kategorier eller emner. I vores oversigt giver vi hver kilde et par ord med på vejen, så du ved, hvad den specifikt har at byde på.

Fra indsigter til strategi

Hvordan bruger vi selv desk research? Først og fremmest bruger vi det til at holde et vågent øje med branchen. Hvordan responderer virksomhederne på den digitale, økonomiske og sociologiske udvikling? Hvordan agerer forbrugerne? Og hvilke innovationer og tiltag præger markedet?

Men vi er også meget opmærksomme på, at de insights, vi finder gennem desk research, ikke er det samme som strategisk tænkning. Strategisk tænkning opstår først, når man sætter bevægelserne i kontekst – fx i forhold til ens virksomhed eller det marked, man opererer på. Og dét kræver målrettede værktøjer og indgående kendskab til ens egen situation.

På bloggen her vil vi netop gerne sætte viden i relation til den kontekst, der hedder den danske detailhandelsbranche. Det gør vi ved at formidle nye strategier, værktøjer, koncepter, analyser og trends fra både nær og fjern, men samtidig kritisk forholde os til, hvad der driver innovationen, og hvilken forskel den kan komme til at gøre på et marked som det danske.

  • 1
  • 2