OM OS

Retail- og forbrugereksperter – Mette Skovgaard Frich & Mai Thomsen

Vi er to passionerede retail-nørder. Gennem en årrække har vi arbejdet med trendforskning, omnichannel, digital transformation, konceptudvikling og strategisk planning – alt sammen med forbrugeradfærd og detailhandel som omdrejningspunkt.

Vi har begge tidligere været ansat ved Retail Institute Scandinavia, hvor vi har specialiseret os i at spotte, analysere, kommentere og formidle de trends, forbrugerne og detailhandlen er optaget af. Her har vi bl.a. stået bag et utal af artikler, magasiner, foredrag, forbrugerundersøgelser og senest bogen “Retail-Renæssance 2.0: Sådan genopfinder du den fysiske butik med oplevelser og omnichannel”.

Nu har vi startet vores helt egen blog. For det første fordi vi synes, der mangler en seriøs platform, som samler de vigtigste trends, koncepter og strategiske overvejelser fra ind- og udland – og kommenterer dem på en måde, så de bliver interessante for danske aktører. Og for det andet fordi vi har masser cases, idéer, viden og ikke mindst holdninger, som vi brænder for at dele ud af. Vi håber, at bloggen kan give alle, der på en eller anden måde interesserer sig for forbrug, retail og trends, en masse inspiration og input at arbejde videre med i egen forretning.

God læselyst!

Forbrugereksperter – Retail-Renæssance 2.0 – Mette Skovgaard Frich & Mai Thomsen